Skip to content

Byvandring fra Søparken

Ruds-Vedbys Historie holder historisk byvandring onsdag den 29. juni 2022 klokken 18.30-20. Turen er “virtuel” og foregår derfor ikke rundt i byen, men i opholdsstuen i Søparken. Så kan alle være med.

Søren Beierholm og Carsten “Busser” Jensen fortæller historier om huse på Rudsgade (så mange, vi kan nå), hvem som har boet i dem i “gamle dage”, og hvad der er foregået i dem. Undervejs viser de billeder på projektor.

Et eksempel er legepladsen, den gamle Irmagrund på Rudsgade 18. Kort fortalt blev mejeriet bygget i 1900, og det blev kaldt Ruds Vedby Fæelmejeri, hvor man producerede ost og smør. Mejeriet havde mejeriudsalg og eget laboratorium. Der var flere ejerskift, og i 1955 blev grunden købt af Irma, som kogte marmelade og pakkede krydderier. En overgang var der 30 ansatte. Efter nogle ejerskift kom stedet på tvangsauktion, hvor Dianalund kommune købte grunden den 1. januar 1994. Lokalrådet fik tilladelse til at etablere en legeplads, som blev indviet i 2000.

Arrangementet, der koster 30 kroner, er inklusive kaffe og kage.

Tilmelding sker til Carsten “Busser” Jensen, senest søndag den 26. juni.

Back To Top
X